Kommunistisk Parti

Demokrati

Københavns Kommunes beslutningsprocesser skal åbnes mere op for borgerne. Politik og planer skal gennemføres konsekvent uden knæfald og undtagelser for byudviklere og bygherrer. Vi ønsker flere muligheder for afstemninger om større beslutninger, mere støtte til borgerinitiativer og større gennemsigtighed i processerne bag kommunens prioriteringer.

1. Magten til københavnerne.
   Københavnerne skal have indflydelse på Københavns udvikling i dagligdagen og ikke blot genvælge de samme gamle politikere engang hvert 4 år. Borgerne skal inddrages og sikre reel indflydelse på lokalplaner og andre initiativer. Det kan ske decentralisering af beslutningsprocessen. Lokaludvalgene skal have vetoret i lokalplansager og Københavns Kommune skal offentliggøre alle uformelle møder, samarbejdsaftaler og lobbykontakter i forbindelse med udarbejdelse af startplaner/lokalplaner og større projekter. Gennemsigtighed er en forudsætning for demokrati.
2. Borgerhøringer før beslutninger
   I dag gennemfører Københavns Kommune ofte høringer, når beslutninger reelt allerede er taget, hvilket gør borgerinddragelse til en formalitet. Kommunen og lokaludvalgene skal forpligte sig til at afholde tidlige, åbne borgermøder og høringsprocesser, inden der udarbejdes færdige planer. Borgerinddragelse skal være reel, ikke symbolsk. Høringsfristen skal udvides til 12 uger, både for startplaner og lokalplaner.
3. Mennesker og natur før økonomisk vækst
   Byudviklingen styres i dag af vækstmål og profitlogik, ofte på bekostning af klima, natur og lokale kulturfællesskaber. Københavns Kommune skal ændre sine planlægningsprincipper, så miljø- og klimahensyn altid har forrang. Det er københavnerne, der lever og skaber i byen – de skal sætte retningen!
4. Lokaludvalgenes vetoret i lokalplaner
   For at gøre lokalplanlægning mere demokratisk skal lokaludvalgene have en styrket rolle – ikke blot som høringsparter, men som medbeslutningstagere. Det sikrer, at planlægning sker i tæt samspil med byens beboere og beskytter fælles værdier og diversitet.

Kommunens Økonomi

København er en rig by med en kassebeholdning på omkring 17 milliarder kroner. Alligevel oplever københavnerne hvert år nedskæringer og forringelser på mange områder. Det skyldes det stramme budgetregime, som skiftende regeringer har lagt ned over kommunerne. Kommunistisk Parti vil bekæmpe, omgå og afskaffe den nyliberale økonomiske styring af byens økonomi.

1. Serviceloftet begrænser velfærden
   Hvert år beslutter et flertal i Folketinget, hvad loftet over kommunernes driftsudgifter årligt skal være de næste fire år. De fire-årige budgetlofter er en konsekvens af budgetloven, som blev besluttet i 2012 som følge af Danmarks tilslutning til EU's Finanspagt. Indenfor de rammer, som loftet over de samlede driftsudgifter udstikker, fastlægges de årlige lofter over kommunernes borgerrettede serviceudgifter hvert år i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Det vil sige udgifter til driften af blandt andet plejehjem, folkeskoler, børnehaver og bosteder til mennesker med handicap. Overtræder kommunerne det dikterede loft over serviceudgifterne, bliver de straffet økonomisk ved at få trukket i deres bloktilskud. Det rammer både de kommuner, der overskrider servicerammen, men der er samtidig en kollektiv straf af alle kommuner. Skattestoppet betyder desuden, at kommunerne ikke bare kan hæve skatten. Det kræver, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned, ellers straffes alle kommuner på pengepungen. Det statslige budget regime forhindrer kommunerne i at forbedre velfærden, selvom de har penge til det
2. Stop de årlige sparerunder
   For at sikre penge til nye tiltag gennemfører Københavns Kommune hvert år en effektiviseringsrunde i alle forvaltninger. Det betyder, at der på alle områder skal findes spareforslag. Gang på gang er der planer om at lukke vigtige tilbud og indsatser. Det skaber voldsom uro og utryghed. De årlige sparekrav skal skrottes
3. Anlægsloftet forhindrer grøn omstilling
   Hvert år fastlægger regeringen i økonomiaftalen med Kommunernes Landsforening, hvor meget kommunerne må bruge i anlægsudgifter det kommende år. En af konsekvenserne er, at kommunerne ikke kan gennemføre alle de klima- og energirenoveringer, som der er behov for. Det er vanvid og må stoppes. Der skal være mulighed for langsigtet planlægning.
4. Et kommunalt oprør mod budgetloven
   Københavns Kommune skal stille sig i spidsen for et kommunalt oprør, der kræver afskaffelse af budgetloven, de årlige service- og anlægslofter samt sanktionsregimet. Kommunerne skal igen have lov til selv at tage beslutninger om deres egen økonomi. Samtidig skal der sikres en kommunal udligning, der reelt fungerer og omfordeler fra rige til fattige kommuner.
5. Kommunen skal drive egne servicetilbud og produktion – nej til udlicitering
   Københavns Kommune skal stoppe privatiseringer og konkurrenceudsættelse af velfærd, rengøring, drift og vedligehold. Disse opgaver skal udføres i offentlig regi med ordentlige arbejdsforhold og demokratisk styring. Kommunale produktions- og servicevirksomheder kan sikre bedre kvalitet, lavere pris og social ansvarlighed.

Bolig & Byudvikling

Byudviklingen og især boligsituationen i København er kørt helt af sporet! Det skyldes, at bygherrer og deres finansfolk i årtier har spekuleret i højere priser på boligmarkedet og arbejdet aktivt på at gøre bolig til en begrænset ressource. Dette er ikke en utilsigtet og uforudset hændelse. Det er resultatet af bevidst politik, i form af liberaliseringen af boligmarkedet. De ønsker at gøre boliger til en knap ressource, så grund- og ejendomsejere kan uddrage højere og højere profitter fra almindelige mennesker. Det presser alle! Hjemløse jages væk og kommunale tilbud til de svageste iblandt os jages væk, fordi det angiveligt påvirker boligpriserne. Almene boliger rives ned under påskud af ghettodannelse, men i virkeligheden fordi lokationerne er for attraktive og skal sælges til private. Arbejderne, sygeplejerne, skolelærerne, pædagogerne og alle de andre arbejdere der får byen til at hænge sammen presses ud af byen og må pendle længere og længere for at komme på arbejde. Det vil vi gøre noget ved.

Det vil måske undre nogle, at vores forslag er at stoppe nybyggeri. Men hvis nybyggeri havde været løsningen, ville vi ikke være i denne situation. Vi mener, der er brug for en pause, så vi kan tænke os om og skabe en bedre by i samarbejde med hovedstadsregionens kommuner og for københavnerne.

1. Flere og billigere almene og kommunale boliger
   København skal ikke længere sælge grunde til ejendomsspekulanter! Københavns Kommune og almene boligselskaber skal i stedet udnytte den eksisterende boligmasse og begynde at opkøbe private udlejningsejendomme samt tomme eller dårligt udnyttede erhvervsejendomme – som kontorer eller hoteller – og omdanne disse til almene og kommunale boliger. Københavns Kommune skal begynde at håndhæve bopælspligten og kræve, at boliger udlejes eller sælges til helårsbeboelse. Korttidsudlejning som AirBnB skal begrænses til egen bolig med cpr-adresse og højst et mindre antal uger om året svarende til den almindelige ferie på arbejdsmarkedet.
2. Byggestop
   Vi har allerede overskredet de planetære ressourcemæssige grænser og for CO2 udledningen. Byggeri af nye bygninger og infrastruktur er en af de største kilder til CO2 udledningen og intet sted i Danmark bygges der mere end i København. Kommunistisk Parti kræver et byggestop med det samme og indtil der kan findes bæredygtige måder at bygge nyt på. Københavns Kommune skal i stedet fokusere på at skabe billige og bæredygtige boliger og institutioner ud af den eksisterende boligmasse, der tjener almindelige borgere og ikke bygherrer og investorklassen. Den igangværende byudvikling på Amager Fælled, Lynetteholm, og andre naturområder skal omgående stoppes og afvikles!
3. Nedrivningsstop
   ligesom med nybyggeri kræver nedrivning for derefter at bygge nyt enorme ressourcer og fører til større CO2 udledning. Kommunistisk Parti ønsker at indføre et forbud mod nedrivning af bygninger, der kan renoveres eller moderniseres. Nedrivninger skal kun være en sidste udvej, når renovering slet ikke er mulig, og kun efter upartisk vurdering og godkendelse af myndighederne.
4. Generel dispensation fra bygningsreglementet
   Virksomheder som Rockwool, Velux og Aalborg Portland påvirker bygningsreglementet gennem en kombination af teknisk ekspertise, lobbyarbejde og strategiske alliancer. Deres mål er at fremme regler, der enten skaber markedsfordele eller beskytter deres eksisterende forretning. Københavns Kommune giver allerede dispensation fra bygningsreglementet under visse forudsætninger, dette skal udvides så det bliver muligt at benytte nye materialer, når bygninger skal renoveres eller omdannes.
5. Fælles byudvikling i hele hovedstadsområdet
   Købenahvns Kommune skal i samarbejde med alle de andre hovedstadskommuner påbegynde en langsigtet plan for, hvordan hovedstaden skal udvikles. Mange af Københavns udfordringer kan ikke løses isoleret af Københavns Kommune. Der er brug for en ny og moderne udgave af den såkaldte ”Fingerplan” i et samarbejde om transport, infrastruktur og byudvikling med alle hovedstadskommuner. Kommunistisk Parti ønsker at skabe flere interessante og attraktive byområder i hele hovedstadsområdet.. Disse vil naturligt ligge, hvor den forbedrede offentlige transport har forbindelser og knudepunkter. Vi skal under ingen omstændigheder bygge ud i havet, som med Lynetteholmen, eller bygge på de få arealer tilbage i Københavns Kommune, som Amager Fælled, Tippen m.fl., hvor der er en særlig kulturel eller naturmæssig egenart.
6. Nedlæg By & Havn
   By & Havn er en katastrofe for Københavns økonomi! Alle københavnerne er ved at blive dybt forgældede i mange generationer frem og samtidig sælges der ud af vores alle sammens ejendom og byens mest naturskønne arealer. By & Havn er forpligtet til at skabe overskud for at betale gæld til staten (bl.a. fra metrobyggeri), hvilket betyder, at grunde typisk sælges til højestbydende private udviklere frem for til almene boliger eller kommunale formål. Men det tragiske er, at man samtidig bygger dyr trafikinfrastruktur til områder, hvor der endnu ikke bor nogen, og derfor vokser gælden bare! I sidste ende er det bygherrerne og boligspekulanterne, der får både gratis infrastruktur til deres nyanskaffede grunde og en kæmpe profit ved salget af ejendommene. Kommunistisk Parti kræver et stop for den model og en nedlægning af By & Havn.
7. Bryd ghettoloven
   Folk skal ikke smides ud af deres hjem og boliger skal ikke privatiseres eller rives ned på grund af en racistisk lovgivning. Københavns Kommune skal arbejde sammen med de almene boligselskaber om at bryde eller omgå ghettoloven.

Trafik & tansport

Transportpolitikken skal være grøn, retfærdig og kollektiv. Vi vil gøre det lettere og billigere at vælge cykel, bus og tog frem for bilen.

1. Gratis offentlig transport
   Busser, S-tog og metro skal være gratis for brugerne. Dette skal finansieres gennem skat og afgifter på privatbilisme fx roadpricing. Gratis offentlig transport reducerer biltrafikken, forbedrer luftkvaliteten og gør det nemmere for alle at bevæge sig rundt i byen.
2. Udvid og optimer offentlig transport
   Der er brug for et kollektivt transportsystem, som ikke bare binder København sammen som by, men også strækker sig ud til hele Sjælland. Kommunistisk Parti ønsker etableringen af et finmasket netværk af S-tog og busser med dedikerede spor, der sikrer hurtig, pålidelig og miljøvenlig transport. Dette mindsker behovet for privatbilisme og gør det nemmere for beboere at pendle uden egen bil. Hvor der etableres metro skal det aflaste gaderne fra biler ikke kun tjene boligspekulanternes byudvikling. Vi skaber desuden bedre vilkår for håndværkere og leverandører. Hvis der kommer færre privatbiler på gaderne, sidder håndværkere og leverandører ikke i kø og kommer derfor hurtigere og billigere frem.
3. Stop udvidelse af bilinfrastruktur som Østlig Ringvej
   Østlig Ringvej vil ikke løse trafikale udfordringer i København. Hver gang de udvider vejene ét sted, så skaber det trængsel et nyt sted. Hvis de får bygget Østlig Ringvej, en omfartsvej under Øresund fra Østerbro til Amagermotorveje, vil det skabe massiv kø i og omkring Svanemøllen og på Østerbro. Især hvis den vej også skal betjene de 80.000 mennesker der angiveligt skal bo på og omkring Lynetteholm. Vi skal ikke udvide infrastrukturen til bilerne, men vi skal derimod skabe en sammenhængende hovedstad, hvor bilen slet ikke er nødvendig for at komme rundt.
4. Sikre veje for bløde trafikanter
   Fremtiden tilhører de bløde trafikanter, fodgængere og cyklister. Dette giver mulighed for at skabe nye rekreative områder med bredere fortove og cykelstier, og flere grønne rekreative områder. Det vil ikke blot skabe mere tryghed i byen, men også styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft. Dette skaber en sikrere og mere attraktiv infrastruktur for fodgængere og cyklister. Kommunistisk Parti ønsker at reducere antallet af vejbaner på store veje (f.eks. ned til maks. 4 spor) og omfordele overskudsarealer til bredere fortove, cykelstier og grønne rekreative områder.
5. Etabler trafikøer i byområder
   Københavns Kommune skal indføre flere såkaldte “trafikøer”, hvor biler kun kan køre ind og ud, men ikke igennem. Dette reducerer gennemkørsel, skaber roligere byrum og mere trafiksikkerhed for københavnerne.
6. Roadpricing med social retfærdighed
   Københavns Kommune bør arbejde målrettet for indførelse af et betalingssystem for kørsel i højt trafikerede zoner, hvor prissætningen tilpasses indkomstniveauet og formålet med kørslen. Vi ønsker at begrænse den unødvendige privatbilisme, ikke dem der skal bruge bilen i forbindelse med arbejde eller på grund af dårlig mobilitet. Indtægterne skal geninvesteres i offentlig transport og cykelinfrastruktur, hvilket både reducerer trængsel og finansierer bæredygtige initiativer.
7. Reducer parkeringsarealer og mere delebil
   Kommunistisk Parti kræver, at der skabes flere dedikerede parkeringsmuligheder for håndværkere, leverandører og folk med handicap. På længere sigt, når vi ser behovet for privatbilisme og bilejerskab falde på grund bedre kollektiv trafik på tværs af sjælland, bedre og flere cykelstier, udbredelsen af delebilsordninger, der er til at betale osv., kan vi begynde at skære ned på antallet af parkeringspladser i Københavns Kommune. På det tidspunkt kan vi begynde at omdanne overskudsarealer til rekreative og cykelvenlige zoner. Samtidig skal delebilsordninger og andre alternative mobilitetsformer fremmes, så vi kan deles om de biler vi har behov for. Men vi ønsker først at reducere behovet og derefter fjerne pladsen, ikke omvendt som rådhuset har gjort hidtil.

Klimasikring

København står over for en afgørende opgave: at reducere sin CO2-udledning markant for at bidrage til den globale klimakamp og sikre en bæredygtig fremtid for byens borgere. Kommunistisk Parti mener, at klimakampen ikke kan overlades til markedskræfterne og kapitalisterne. De har skabt problemet og tjener på dets fortsatte forværring. Der er behov for vilje og visioner, hvis vi skal afbøde klimakatastrofen og dens værste konsekvenser. Alle vores politiske områder indeholder måder at reducere CO2-udledningen på. Vi arbejder for en politik, der sætter mennesket og miljøet før profit, og som sikrer, at København bliver en bæredygtig by.

1. Naturbaseret stormflodssikring - etablering af diger og strandparker langs kysten
   Der skal anlægges vådområder, naturlige bufferzoner, diger og grøfter i kyst- og vandmiljøet, så ekstreme vandmængder ved stormflod og skybrud kan absorberes og bremse. Dette vil desuden skabe positive effekter for biodiversitet og rekreative muligheder. Egnet overskudsjord skal anvendes til at opføre ordentlige diger, som både fungerer som beskyttelse mod havstigning og stormflod og skaber multifunktionelle, grønne rekreative zoner. Vi skal afvikle Lynetteholmen og droppe alle planer om at bebygge den. Lynetteholmen er ikke klimasikring og vil blive oversvømmet som noget af det første i København.
2. Åbning af Ladegårdsåen og reduktion af vejarealer - mindre asfalt, mere græseng
   Genindfør Ladegårdsåen ved at reducere antallet af vejbaner langs f.eks. Åboulevarden, så Åen kan fungere som en naturlig afløbs- og rekreativ zone. Dette vil både mindske oversvømmelsesrisikoen og skabe attraktive byrum. Der desuden skal der etableres nedsivningsområder, græsenge og vandløbsanlæg for at øge vandinfiltrationen og mindske belastningen ved ekstreme regnhændelser - både ved Ladegårdsåen og på tværs af hele København.
3. Styr på klimaregnskabet og reel CO2 neutralitet inden 2030
   Københavns Kommune skal regne al kommunens CO2 udledning ind i CO2 regnskabet - også for infrastruktur og forbrug. I dag tages der ikke højde for CO2 udledningen i forbindelse med københavnernes forbrug og for anlæg af infrastruktur. Desuden kan Københavns Kommune modregne investeringer i grøn energi, som bygges i andre kommuner, fra sit eget CO2-regnskab. Kort sagt der bliver fusket med tallene, så Københavns Kommune ser grønnere ud end byen egentlig er. Selv med fusk i tallene var politikerne på rådhuset ikke i stand til at leve op til egne CO2-reduktionsmål så København kunne blive CO2 neutral i 2025. Kommunistisk Parti kræver, at der kommer styr på tallene, så de beslutningstagere kan holdes til ansvar.

Velfærd

Mange år med stramme økonomiske rammer for kommunernes økonomi har haft alvorlige konsekvenser for velfærden på alle områder. Nedskæringer, konstante forringelser, mangel på faglærte ansatte og alt for stort arbejdspres er hverdag i den københavnske velfærd. Særligt hårdt ramt er socialområdet, hvor et øget antal mennesker har behov for hjælp, uden at de nødvendige penge er fulgt med. Der er behov for et løft af velfærden på alle områder, at styrke det forebyggende arbejde, og sikre en markant og varig opprioritering af socialområdet.

1. En stærkere folkeskole i København
   Folkeskolen i København er presset fra alle sider: for få voksne, stigende mistrivsel og ulighed mellem skoler. Alt for mange børn får ikke den støtte, de har brug for – særligt i skoler med mange elever fra arbejderklassen og familier med lav indkomst. Lærere og pædagoger løber stærkere år for år, mens politikerne taler om effektiviseringer i stedet for investeringer. Kommunistisk Parti kræver et opgør med besparelser og et massivt løft af folkeskolen: flere uddannede voksne, reelle minimumsnormeringer og ordentlige vilkår for elever med særlige behov. Vi siger nej til visitationsmodeller, der fravælger børn med udfordringer, og ja til en inkluderende skole, hvor alle børn kan trives og lære. Vi kræver en retfærdig fordeling af ressourcer, så skoler i arbejderkvarterer får mere støtte – ikke mindre. Skolen skal være et frirum for dannelse, fællesskab og nysgerrighed, ikke en kampplads for bureaukrati og budgetdisciplin. Det er på tide, at folkeskolen igen bliver et fælles løfte – og ikke et nedslidt system.
2. Rigtig indsats med det samme
   Børn og voksne med handicap, psykiske lidelser eller sociale udfordringer skal have den rigtige indsats med det samme, ikke den billigste. Kommunen skal sikre tilstrækkeligt med specialiserede skoletilbud, botilbud og dagtilbud. Her skal være høj faglighed og uddannet personale, der har tid til at sikre rammerne for et godt liv med mulighed for udvikling. I dag kæmper tusindvis af københavnere kæmper med stress, angst og depression – og alt for mange får ikke den hjælp, de har brug for. Børn og unge rammes særligt hårdt, men de mødes af et system præget af lange ventetider, manglende sammenhæng og utilgængelige tilbud. Kommunistisk Parti kræver en grundlæggende opprioritering af mental sundhed. Vi vil styrke psykiatrien og som minimum oprette lokale, kommunale væresteder i alle bydele med gratis tilbud – fx samtalegrupper, rådgivning og akut støtte. Unge i mistrivsel skal mødes tidligt og trygt, ikke først når de bryder sammen. Samarbejdet mellem kommune, region og praktiserende læger skal være forpligtende og sammenhængende, så ingen længere falder mellem stolene. Samtidig vil vi bekæmpe stigmatisering og sikre, at psykisk sygdom behandles med samme alvor og værdighed som fysisk sygdom.
3. De nødvendige hjælpemidler
   Mennesker med handicap og ældre skal have adgang til de hjælpemidler, der er nødvendige for at leve et selvstændigt og aktivt liv, som for eksempel handicapbil, elektrisk kørestol eller tekstlæser til blinde. Behovet skal vurderes ud fra den enkeltes livssituation og daglige funktion, ikke ud fra standardiserede vurderinger eller skøn.
4. Hjælp i hverdagen
   Både ældre og mennesker med handicap, psykiske lidelser eller sociale udfordringer skal sikres den praktiske og personlige hjælp, de har behov for i forhold til den enkeltes livssituation. Det gælder for eksempel hjemmehjælp, ledsagelse eller anden støtte. Økonomiske hensyn eller standardiserede skøn må ikke føre til fravalg af nødvendig hjælp.
5. Hurtig afklaring
   Langvarigt syge og mennesker med handicap skal ikke være på kontanthjælp i årevis, men sikres hurtig afklaring til fleksjob eller førtidspension. Unge og voksne, der er i beskæftigelsessystemet og har andre udfordringer end arbejdsløshed, skal i afklaringsforløbet sikres den nødvendige individuelle støtte som for eksempel mentor, forløb i socialøkonomisk virksomhed eller andet.
6. Indholdsrigt liv - også på plejehjem
   Der skal ske en opnormering af fastansat, uddannet personale på plejehjemmene. Der skal være ressourcer til andet end den mest basale pleje, som for eksempel individuel omsorg og samtale, individuelle aktiviteter efter beboernes eget valg, flere arrangementer på stedet, ture ud af huset samt ferier. Vigtigt er også at sikre bedre vilkår på sosu-uddannelserne og større krav til eleverne.
7. Elever med særlige behov skal sikres gode specailtilbud
   De københavnske folkeskoler står overfor en stor udfordring. De skal føre regeringens nye folkeskoleaftale ud i livet samtidig med, at der er krav fra et flertal i Borgerrepræsentationen om, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i almenklasserne. Det er en umulig øvelse. Almenklasserne kan ikke rumme flere elever med særlige behov. De skal i stedet sikres gode specialtilbud, der har særlig viden om netop denne gruppe børn. Der skal tilføres flere penge til skoleområdet, så økonomien til at dække det stigende behov for specialtilbud ikke tages fra almenområdet. På sigt er den billigste løsning at sikre alle børn det rigtige skoletilbud fra starten.
8. Minimumsnormeringer i børnehøjde
   Selvom, der er indført minimumsnormeringer ved lov, er det langt fra virkeligheden i de københavnske daginstitutioner. Kravet er stadig en reel normering i børnehøjde på højst tre børn pr. voksen i vuggestuen og seks børn pr. voksen i børnehaven. Flere skal have en pædagogisk uddannelse, og der skal sikres den nødvendige ekstra støtte til børn med særlige behov.
9. Flere herbergspladser og en vej til fast bolig
   Der er brug for flere døgnåbne herbergspladser til de omkring 1400 hjemløse københavnere. Midlertidige sengepladser på herberg skal være første skridt i en pipeline, hvor der indgår kvalificeret støtte og regelmæssig kontakt på gadeplan, eventuel hjælp til afvænning og som fører til permanent bolig, uden modkrav for hjemløse. For at kunne sikre det nødvendige antal boliger, som hjemløse kan betale, er der behov for at etablere langt flere billige boliger i København. Vi skal sikre stabilitet i de hjemløses liv først og kun gradvist derefter, som der kommer styr på tingene, begynde at hjælpe med beskæftigelse og andre behov, som borgeren måtte have. Samtidig skal vi også skabe et mindre rigidt system, så unge og ældre ikke smides på gaden, fordi de står overfor en livskrise i en periode. Livet er hårdt nogle gange og det skal der være plads til. Det bliver ikke nemmere af, at man bliver smidt på gaden. Kommunistisk Parti kræver eftergivenhed i systemet og hjælp til dem, der falder udenfor.
10. Over 5000 børn vokser op i fattigdom i København
    Omkring 5100 børn i København lever i fattigdom, viser den seneste opgørelse over børnefattigdom i hovedstaden. Antallet er stigende. Vi ved, at bare et år kan have alvorlige konsekvenser for et barn, så et opgør med fattigdom er en vigtig opgave. Det kræver initiativer fra Christiansborg for eksempel i form af afskaffelse af de laveste kontanthjælpsydelser. Men Borgerrepræsentationen kan gøre meget i forhold til først og fremmest et stærkt forebyggende socialt arbejde med henblik på at forhindre fattigdom. Dertil kommer konkrete tilbud som for eksempel gratis skolemad, forhindre brugerbetaling i skolen på lejrskoleophold og lignende og sikre, at der er et bredt udbud af gratis fritidstilbud til alle børn.

Kultur & Fritid

Kultur og fritid er grundlæggende menneskelige behov, ikke luksusgoder for de få. I et samfund med stigende ulighed ser vi, hvordan adgang til kulturelle oplevelser, kreative fællesskaber og fritidsaktiviteter i stigende grad afhænger af pengepung og postnummer. Det er uacceptabelt. Kommunistisk Parti København kæmper for en kulturpolitik, hvor alle – uanset indkomst, baggrund og funktionsevne – har lige adgang til fællesskab, udfoldelse og deltagelse. Vi kræver en radikal omlægning af kommunens kultur- og fritidspolitik, hvor demokratisk kontrol, social retfærdighed og lokal forankring er omdrejningspunktet. København skal ikke være en by for kulturen som pynt for de rigeste – men en by, hvor kulturen skabes af københavnerne.

1. Gratis adgang til kultur og fritid
   Alt for mange børn og unge udelukkes fra fritidsaktiviteter og kulturoplevelser på grund af brugerbetaling og dyre kontingenter. Københavns Kommune skal gøre alle kommunalt støttede fritidstilbud gratis – herunder idræt, musikskoler og kreative aktiviteter. Der skal oprettes en kommunal kulturfond, som dækker udgifter til materialer, transport og deltagelse for alle lavindkomstfamilier. Kultur er en ret – ikke en luksus.
2. Flere åbne fælleshuse i alle bydele
   København mangler åbne, gratis og uformelle samlingssteder for fællesskab, kreativitet og foreningsliv. Kommunen skal oprette flere fælleshuse, kulturværksteder og øvelokaler i alle bydele – især i områder med mange børn, unge og lejere. Eksisterende bygninger som skoler og biblioteker skal i højere grad åbnes uden betaling og uden bureaukrati. Københavns Kommunes kulturhuse skal absolut kunne benyttes til udenrigspolitiske arrangementer, som går imod regeringens udenrigspolitiske linje – inklusivt i solidaritet med Palæstina.
3. Flersprogede og inkluderende kulturtilbud
   Kulturtilbud i København skal afspejle befolkningens mangfoldighed. Der skal sikres information og aktiviteter på flere sprog – især engelsk og arabisk – og stilles krav til, at alle kommunalt støttede tilbud er tilgængelige uanset etnisk baggrund, alder og funktionsevne. Minoritetsdrevne kulturinitiativer skal prioriteres i støtteordningerne. desuden skal der udvikles kultur- og fritidstilbud, der er særligt tilpasset mennesker med fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, fx idræt for alle, rollespil, kreative værksteder, sansestimulerende kulturtilbud, samt rolige aktiviteter uden sanseoverload eller store menneskemængder. Samarbejde med handicaporganisationer om indhold og formidling skal være en forudsætning for Københavns Kommunes kulturtilbud.
4. Retfærdig fordeling af kulturmidler
   Københavns kulturpenge er i dag skævt fordelt, så velstillede bydele får flest midler, mens arbejderkvarterer ofte er underforsynede. Der skal indføres en fordelingsnøgle, som sikrer, at områder med flest børn, almene boliger og lav kulturadgang får mest støtte. Kultur for de mange – ikke for de få.

Arbejdsmarkedet & Faglig Kamp

Alle skal have adgang til trygge jobs, faglig opkvalificering og ordentlige arbejdsvilkår. Kommunen skal gå forrest som en ansvarlig arbejdsgiver og modarbejde social dumping.

1. Nej til social dumping
   I dag sker der masser af social dumping på byggepladser og i servicesektoren i København. Det må stoppes gennem øget kontrol, adgang til arbejdspladserne og ikke mindst skærpet straffe. Både Arbejdstilsyn og fagforeninger skal have langt bedre mulighed for forebyggende arbejde. Kommunen skal kun lave aftaler med overenskomstdækkede virksomheder. Der skal sikres en målrettet indsats for at løfte ufaglærte til at blive faglærte, især rettet til unge. Kommunen skal give sine ansatte mulighed for fuldtidsarbejde. Virksomhedspraktik og løntilskud til arbejdsløse skal give mulighed for ordinært arbejde. Udliciterede arbejdspladser skal tilbage på kommunale hænder. København har ikke brug for flere hoteller og store kontorpaladser, men arbejdspladser til både faglærte og ufaglærte, samt bedre forhold og muligheder for små lokale næringsdrivende, herunder mikrovirksomheder.
2. Et trygt og retfærdigt arbejdsliv for alle
   Københavns Kommune er en af landets største arbejdsgivere – og bør gå forrest i kampen for ordentlige vilkår og faste stillinger. Alt for mange kommunalt ansatte arbejder på deltid, selvom de ønsker fuldtid. Det går ud over både livskvalitet og velfærdens kvalitet. Kommunen skal derfor tilbyde fuldtidsansættelse som udgangspunkt i alle faggrupper og arbejde målrettet for at fastholde og rekruttere medarbejdere med gode arbejdsvilkår, tryghed og faglig udvikling. Praktikforløb og løntilskud til arbejdsløse skal desuden bruges som en reel bro til ordinær beskæftigelse, ikke som gratis arbejdskraft.
3. Faglig opkvalificering og kamp mod usikre ansættelser
   Samtidig skal kommunen tage ansvar for at løfte ufaglærte ansatte og arbejdssøgende til faglært niveau gennem opkvalificering og uddannelsesforløb. Det skaber bedre livsvilkår for den enkelte og styrker det samlede arbejdsmarked. På det prekære arbejdsmarked – hvor løse ansættelser, lave lønninger og manglende rettigheder hersker – skal kommunen gribe ind. Der skal laves en målrettet indsats for at sikre, at ingen arbejder for kommunen eller via kommunale ordninger uden tryghed og ordentlige vilkår.
4. Arbejdsformidling med ansvar
   Når Københavns Kommune hjælper ledige borgere i job, skal det ske med værdighed og ansvar. Alt for ofte ser vi, at kommunale jobcentre henviser borgere til virksomheder uden overenskomst, med dårlige arbejdsvilkår og usikre ansættelser. Det er uacceptabelt. Kommunen skal sikre, at enhver formidling af arbejde – uanset om det er praktik, job med løntilskud eller ordinær ansættelse – udelukkende sker til virksomheder, der kan dokumentere ordnede forhold. Det betyder overenskomst, arbejdsmiljøstandarder og respekt for arbejdstagerrettigheder.

Global Solidaritet

København skal være en by, der tør tage globalt ansvar. Vi støtter fred, retfærdighed og international solidaritet – både i investeringer og politik.

1. Venskabsbyaftale med Gaza
   Københavns Kommune skal have en venskabsbyaftale med Gaza. En venskabsbyaftale vil være et klart signal om, at vores by ikke vender blikket væk fra folkemordet. Men det skal ikke bare være symbolpolitik. Venskabsbyaftalen skal forpligte København til at hjælpe med genopbygningen af Gaza, samt anerkende og styrke de kulturelle og politiske forbindelser der er mellem københavnerne og palæstinenserne!
2. Boykot af Israel
   Kommunistisk Parti vil arbejde for, at København bliver et fyrtårn for international solidaritet. Københavns Kommune skal være en aktiv stemme for global retfærdighed. Derfor siger vi nej til kommunale investeringer i virksomheder, der tjener på krig og undertrykkelse, og vi vil sikre en politik, der fremmer et frit Palæstina og støtter globale arbejderkampe.
3. Invester i fred – ikke i krig
   I en tid præget af uro og usikkerhed er det vigtigere end nogensinde, at København står frem som en fortaler for fred og international solidaritet. I dag har København en politik, hvor der ikke investeres i firmaer der bryder FN-konventioner, som producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, investerer i fossile brændstoffer eller selskaber på FN’s liste med tråde til israelske bosættelser.

Digitalisering

Digitalisering skal gavne borgerne, styrke gennemsigtigheden og gøre kommunen mere uafhængig af tech-giganter. Vi vil satse på open source og digital suverænitet.

1. Farvel til Microsoft
   Københavns Kommune bør skifte fra Microsofts proprietære software til open-source-løsninger af tre primære grunde: økonomi, sikkerhed og digital suverænitet. At skifte til open-source er ikke bare en økonomisk og sikkerhedsmæssig fordel – det er en investering i en mere uafhængig, gennemsigtig og fremtidssikret offentlig digital infrastruktur. Københavns Kommune anvender allerede open source-løsninger som Drupal til webplatforme og systemer til håndtering af valgtilforordnede. Der er dog potentiale for at udvide brugen af open source, især gennem samarbejde med fælleskommunale initiativer som OS2. Dette kan reducere afhængigheden af proprietære systemer og fremme digital suverænitet. ​
2. Kunstig intelligens
   Ved at integrere kunstig intelligens i administrative opgaver kan kommunen øge effektiviteten og frigøre ressourcer.

Diverse

1. Lovliggørelse af cannabis
   Indfør en forsøgsordning med kommunalt kontrollerede salgssteder og mulighed for dyrkning til eget brug.